PERSONLIG & FAGLIG UDVIKLING

“Bevidsthed, relationer &
kontaktkompetencer”

*******Gruppeforløb



Dansk Institut for Psykoterapi – DIPSU af 1985 & Valentin Consult skaber rammerne og et rum for kursusrækker med overskrifterne: Personlig- & faglig udvikling – “Sprog, relationer & kontaktkompetencer”.

Gruppen er på max 8 deltagere og minimum på 4 deltagere
og afvikles på jeres virksomhed, et af vore steder eller på selvvalgt location.
Minimum 3 gange af 5 timer

Træner & Underviser:
Christian Valentin Steffensen, SeniorPsykoterapeut MPF

Hvem kan deltage:
Alle voksne der kan tale og forstår det danske sprog; dette værende; håndværkere, ledere, coaches, free agents, selvstændige erhvervsdrivende, kunstnere, skuespillere og alle kreative sjæle, vandbærere, nørder, jægersoldater og frømænd, menige som befalingsmænd, alle gode kvinder og mænd.

Det som kvalificerer dig som deltager i gruppen er:
At du ønsker at være med i en lille ærligt arbejdende gruppe med vokseværk ind i det personlige og relationsmæssige. At du også er villig til at være åben om dine tanker og følelser i dit samspil med de øvrige medlemmer i gruppen. At du er motiveret for at vokse i dine relationer, dit selvværd, dit sprog og øge din bevidsthed om egne positive som negative ”skygger”, styrke dine kontaktkompetencer ift. konflikter og dynamik med f.eks. chefen, kollegaen, kæresten, manden/hustruen, elskeren og vennen.

Indhold og form:
Som overskriften på kursusrækken peger hen imod, er det den enkelte deltagers oplevede og erfarede liv, der er brændstoffet til proces, dialog, kontakt og vækst.
Fokus vil være den enkelte deltagers livskvalitet, vaner og funktionsevne i egetliv, i samliv og venskab, i kærlighed, i karrieren, i eksistensen.
Med respekt for grænser og integritet – arbejder den enkelte og gruppen med sit nærvær og sin kommunikation indadtil som udadtil og får herigennem trænet sig i at være mere præcis og nuanceret i sit sprog.
Der vil være træning i at udvide sit selvudtryk og ”åbne” sit hjerte hen imod større Selvherredømme samt træning i centrering, fordybelse og jordforbindelse.
Undervisningsformen og metoderne vil oplagt kunne give den enkelte et styrket fundament og praksis ind i lederevner, livskvalitet, ansvarsevner og dermed give mere soliditet ind i karriere og faglige kompetencer.
Der vil blive udleveret relevant undervisningsmateriale løbende ligesom faglitteratur vil blive anvist.

Menneskesyn:
Humanistisk, Holistisk og Eksistentielt. Det overordnede menneskesyn bygger på den Jungianske psykologi og beskrivelsen af mennesket som værende unikt og indehold¬ende en kerne af uendelig visdom.

Metode:
Metoden i det terapeutiske arbejde er fænomenologisk og Gestaltterapeutisk.

Sted & pris:
Vi kan gøre det på jeres valgte location eller i et af vores steder – pris aftales efter omfang, antal deltagere og sted.

Tavshedspligt:
Der gøres opmærksom på, at der er tavshedspligt vedrørende viden om deltagerne.

Arranger selv en gruppe – eller I er en eksisterende gruppe i en virksomhed:
Send mail med navn, adresse og tlf. nr. til Christian Valentin Steffensen.
Mail: cvs@valentin-consult.dk eller ring Christian på mobil +45 4068 6015



Tilmelding: klik her

Enkesædet - Skaverupvej 16 - 4572 Nr. Asmindrup | Tordenskjolds Gaard - Strandgade 6 - 1401 København K
Tlf.: 59 18 62 90 | E-mail : mail@dipsu.dk | Psykoterapeuterne er Medlemmer af Psykoterapeut Foreningen - MPF