Carl Gustav Jung

På Dansk Institut for Psykoterapi bruger vi dybdepsykologien og den transpersonlige psykologi som et overordnet landkort over det terapeutiske arbejde - og dermed også over mennesket liv, eksistens, udvikling og død.

Carl Gustav Jung står for os, som en ener for sin tid og banebrydende forsker ind ind forståelsen af lidelse i eksistens og udfoldelse.

Der har selvfølgelig også været andre vigtige forskere og psykologer. For os har især Roberto Assagioli og Stanislav Grof særlig betydning og støtte i vores arbejde og livssyn.

Jungs biografi:
Jung blev født i 1875 den 26. juli i Schweiz. Han døde i sommeren 1961, den 6. juni, som 85-årig.

Jung blev uddannet læge i 1902 fra universiteterne Basel og Zürich. Med en bred baggrund i biologien, zoologien, palæontologien og arkæologien, begyndte han at rette sig mod studiet af menneskets psykologi. Han læste til psykiater hos professor Eugen Bleuler i Zürich på et psykiatrisk hospital. Da Jung var færdiguddannet som psykiater, blev han som kun 29-årig ansat som overlæge på den psykiatriske klinik i Zürich.
Den 26. februar 1903 giftede Jung sig med psykoanalytikeren Emma Rauschenbach (1882-1955). Carl og Emma fik sig i alt fem børn og 19 børnebørn.
I 1909 åbnede Jung sin private psykoanalytiske praksis i sit hjem i Küssnacht, som han drev med stor entusiasme indtil sin død.

Som barn var Jung en rigtig lille dagdrømmer. Han havde en fantasi der ville noget. Og det var som barn han første gang opdagede, hvor stor en rolle psyken spiller hos mennesket.

Drømme teorier:
Carl Gustav Jung udviklede altså i sin barndom en tilbøjelighed til at drømme og fantasere, hvilket stærkt indfluerede hans senere arbejde som voksen.
Han har selv sagt, at han anså sit eget liv som en lang, selvudfoldende myte, og han afstod på ingen måde fra at anvende materiale fra personlige drømme og fantasier, han havde haft i barndommen såvel som i voksenalderen, som en fast bestanddel af erfaringsvæsenet i hans teoribygning.

Carl Gustav Jung er blandt andet kendt som dybdepsykologiens ”fader”. Mange mener, at hans værktøj til at analysere drømme, kan få os til bedre at forstå hvordan vi mennesker fungerer psykologisk set.
Jung blev stærkt optaget af Freuds bog "Traumdeutung" ("Drømmetydning") fra 1900, og det medførte, at de to efter en længere brevveksling, indledte et nært personligt venskab i 1907. Jung blev efterhånden Freuds elev. Men Jung afbrød senere (i 1913) sit samarbejde med Freud, bl.a. fordi Jung mente, at det ikke var nok bare at se drømme som et udtryk for fortrængte seksuelle ønsker eller behov. Der måtte ligge mere i drømme mente han. Jung indførte derfor nogle flere begreber end Freud i drømmetydningen for at kunne analysere drømme.

Fem vigtige "begreber" som du vil møde ind i selvudviklings - rejsen.

Kollektive ubevidste
Jung mente at der finder en form for oplagring af kollektiv menneskelig erfaring sted i os alle. Disse giver sig til udtryk i vores drømme og myter. Det vil sige at i en drøm er der personlige symboler kombineret med kollektive symboler feks. ”korset”, ”sol”, ”vand” ”ild” og ”jord”.

Persona (Masken)
Vores adfærd er præget af at vi kun viser en udvalgt del af os selv overfor andre. Jung udtrykker det således: Alle mennesker har en ”maske”, som de viser omverdenen. Det er den del af vores ”jeg” som vi viser omverden. Persona eller masken er det kompromis mellem det vi egentlig er og det vi mener, at omverden forventer, vi er/skal være i en given situation.

Skyggen
Ens skyggesider, er sider af en selv man ikke erkender man har. Skyggen for en mand er de uerkendte sider af hans egen mandlighed, som han ikke ser. Skyggen for en kvinde er de uerkendte sider af hendes egen kvindelighed, som hun ikke ser. Skyggen har altid samme køn som en selv. Skyggesiderne af en er ikke kun negative egenskaber (hvad navnet kunne antyde), men det er også positive egenskaber og muligheder. Mange af vores drømme er skyggedrømme; drømme hvor ukendte muligheder og evner viser sig i drømme (f.eks. at man lytter til klassisk musik og det er rart, er kreativ, får sagt sin mening).

Anima og Animus
Er væsentlige begreber i den jungvianske forståelses model af vore drømme.
• Anima, er et bregreb der henviser til mandens indre kvindelighed.
• Animus henviser til kvindens indre mandlighed.

Jung mente at vi huser en dobbeltkønnethed såvel biologisk som psykologisk. Vores forældre har i kraft af den opdragelse de gav os været med til at bestemme udviklingen af vores anima/animus der bestemmer vores senere valg af partner. Vores animus og anima er også bestemt af kønsroller og kønsidealer som findes i samfundet og i den nærmeste omgangskreds.
Som eksempel på veludviklet anima/animus kan nævnes mænd med meget bløde værdier, kvinder som gode ledere.

Arketyper
Arketyper præger indholdet i vore drømme. Vi kender arketyperne fra eventyrerne: den onde heks, prinsen på den hvide hest, prinsessen, kongen, dragen, ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Arketyper er således ikke kun personer men også de handlinger de foretager sig. Men arketyper kan også være situationer og begreber der udspringer af genstande Jord, vand, ild, begravelse.
Jung mente at vores drømmes udtryk er under en konstant indflydelse af den kollektive ubevidste viden om arketyper. At forståelsen af vores private liv er forankret i disse kollektive arketyper. Jung mente at det var vigtigt at man mere interesserede sig for serier af drømme end dybde-analyserede en drøm, blandt andet pga. ”forureningen” af de kollektive fænomener. Det var Jungs erfaring (som mange andre drømmeterapeuters) at vi drømmer om den samme psykologiske problematik nat efter nat ”forklædt” i forskellige handlinger.
Den astrologiske kundskab udgør et godt eksempel på den slags nuancerede symbolsprog, der gør brug af arketypiske motiver. For Jung repræsenterer astrologien (citat) "en akkumulering af Oldtidens samlede psykologiske viden". Han mente endvidere, at (citat) "astrologi, når den anvendes konstruktivt, gestalter en fortrinlig metode, som kan føre et individ frem til større selverkendelse og personlig vækst".. Jung, som selv besad en stor astrologisk indsigt, skrev bl.a. bogen Aion, som handler om Fiskenes Tidsalder og menneskets udvikling i forbindelse med kristendommens fremkomst og udbredelse.
 
"Enhver psykoneurose må i sidste ende forstås som en lidende sjæl, der ikke har fundet sin mening"